En måned tilbage af mit 11 måneder lange udvekslingsophold. Og tiden
flyver bare afsted, så meget at jeg slet ikke har fået skrevet noget her. Siden
sidst har jeg været på smut tur til Hovedstaden Asuncion, distrikt konference
med alle udveklsingstudenterne i mit distrikt, og ikke mindst en rejse til Rio
de Janeiro og São Paulo.
Tror bare jeg vil springe ud i det, og
fortælle om min fantastiske tur til Brasilien. Da landskabet i Brasilien er
rimeligt bakket og i hvert fald ikke som i Danmark, og der er langt til Rio,
hvor vi startede turen, fløj vi dertil. Vi mødtes med 10 udvekslingstudenter
fra Brasilien, som skulle følge os på turen i Brasilien, og så tjekkede vi ind
på hotellet, der lå godt 5 min fra intet mindre end Copacabana, Den første dag
fik vi set Maracanã Stadion, hvor Tyskland vandt VM i fodbold, så det skulle
tyskerne jo helst vise os allesammen. Det er et ret smukt stadium, som jo er
meget gammelt stadion, men gennemrenoveret til VM. Derefter så vi det stadion
hvor der bliver afholdt det berømte Rio Karneval, hvor nogen prøvede
kostumer, og så sluttede vi dagen af på "Sukker toppen", som er et
berømt "bjerg" i Rio de Janeiro. Vi var desværre utroligt uheldige
med vejret, og der var meget meget meget skyet. Vi var faktisk lidt skuffede da
vi kom op på toppen, og intet kunne se, men efter 10 minutters tid, var det som
om skyerne sænkede sig lidt, og vi fik et smukt syn til de omkringliggende
bjerge, og ikke mindst den berømte Jesus statue. Og til sidst var skyerne næsten
så væk, at vi kunne se hele Rio by, så det endte meget smukt.
Næste dag havde vi en masse fritid på
Copacabana, så jeg fik også badet i havet for første gang siden jeg tog til
Paraguay, det var lidt trængende. Vi drak kokosnødvand på stranden (ser måske
eksotisk ud, men det er ikke lige det lækreste man kan finde) og så sluttede vi
dagen af ved Jesus statuen. Som jeg kan sige er et must hvis man kommer til Rio de Janeiro. Vi så også Metropolitana Katedralen, som er en
meget speciel Katedral i Rio. Den er tegnet af Edgar Fonseca, og er inspireret
af Sydamerika. Kirken ligner også et gammelt maya tempel udefra, og indenfor
for man en helt anden følelse end man normalt gør i en kirke. En eller anden
form for storslående følelse, men overhovedet ikke en kirke følelse. Fx i en
kirke for man følelsen af at man ikke må snakke, her var det så stort at det
kunne man da godt.
Da vi skulle fra Rio til São Paulo, sejlede vi hele dagen rundt
blandt de brasilienske øer i Rio området, og havde stop på smukke
Bowntylignende øer, med helt klart vand. Nok en af de bedste af dagene. Vi
endte dagen med en strandfest på vores hotel.
Da vi ankom til São Paulo, kunne man godt se at det var en by hvor
der bor 20 milioner mennesker i. Virkelig facinerende. Vi mødtes med 90
udvekslingsstudenter mere, så vi var altså de der 130-140 studenter der rejste
sammen. Vi tog rundt og så byen, som jo er en by der blev bygget til at være
hovedstad (hvor de så nu har flyttet hovedstaden til en ny by, smart), og der var rigtig mange høje
bygninger, og en masse flot gadekunst! Formålet med at være i São Paulo, var at
vi skulle til Rotary Verdenkonferencen. Og den var enorm! Tror der var 20 000
mennesker indskrevet til at komme i løbet af de 4 dage. Jeg mødte mennesker fra
hele verden, fra alle kontinenter, ja, helt fra Danmark. Der var to afdelinger,
en med boder fra Rotary i hele verden, og en hvor der blev holdt taler og
optrædelser.
Det bedste med denne tur var nu at jeg mødte så mange
udvekslingsstudenter, som jeg blev utrolig tætte med på de kun 5 dage jeg var
sammen med dem. Derfor var den sidste dag utrolig trist, da jeg skulle
sige farvel til mit distrikt og til alle de nye mennesker jeg havde mødt.
Glæder mig helt ubeskriveligt meget til at kunne møde dem engang. Venner fra
Australien til Mexico. Unge fra hele verden var samlet, og det var fantastisk.
 |
Kan ikke blive mere brasiliansk |
 |
Jesus |
 |
Maracanã |
 |
Katedralen i Rio |
 |
Fandt ikke et billede hvor jeg ikke var hoppet ind foran linsen, men dette er kendetegns statuen for São Paulo |
 |
Det her var perfekt |
 |
Rio |
 |
Trafiklysenes symbol var den turistattraktion der var tættest på. |
 |
Prøvede mit GoPro af på Copacabana. |
 |
Mere Jesus |
 |
Har aldrig fået bedre juices end i Rio |
 |
Stod op til dette på nr 2 Hotel |
 |
São Paulo - Byen der aldrig ender |
 |
Maracanã |
 |
Maracanã |
 |
Kostumer |
 |
På vej til sukkertoppen |
 |
På toppen af Sukkertoppen |
 |
Fandt også lige ud af at danske Mø spillede i Rio da jeg var der |
 |
Jesus |
 |
Reklame for Jungfrau (til jer fra Schweiz) ved siden af Jesus statue |
 |
Konference |
 |
São Paulo |
 |
Dansk Kunst på São Paulos kunstmuseum |
 |
Konference |
 |
Billede med præsidenten af Rotary International (fra Taiwan) |
 |
Katedralen |
 |
Mere Katedral |
 |
På sukkertoppen kunne jeg for første gang se flyene fra oven af |
 |
Fra båden |
 |
Karneval, kun arrangeret for Rotary |
 |
Udsigt fra Hotelværelse |
 |
Fodboldsmuseum |
 |
Os 4 drenge tog en morgen til Copacabana for at se sol opgangen, smukt |
 |
Op i São Paulos højeste bygning |
 |
Konference |
 |
São Paulo |
 |
Den lille havne by |
 |
Jeg kommer fandeme til at savne disse billeder |
 |
Teater |
 |
Mylove |
No comments:
Post a Comment