En uge væk hjemmefra

Så er det en uge siden jeg stod i kastrup lufthavn, og tog afsked med familie og venner.
 En uge siden jeg rejste med alle de andre Rotary udvekslings studenter til Buenos Aires, og selv endte her i Coronel Oviedo, i Paraguay. Det var en uge med fart på, og masser at lave, og den har altså set sådan her ud:

Da vi kom hjem fra lufthavnen den første dag, kunne jeg mærke trætheden ramme mig, meget kraftigt. Men skulle jo, selvfølgelig, "snakke" med min nye værts familie. Snakke spansk kan jeg jo ikke ikke rigtigt endnu, og kunne i ihvertfald ikke der, men nu er jeg dog begyndt at forstå hvad forskellige samtaler handler om, så det er jo en forbedring.
Dagen efter tog jeg over på min skole, og så min klasse vinde en danse konkurrence, hvor jeg derefter tog med min klasse (inkl. en  belgisk student fra min klasse) hjem til en og havde danse undervisning, som vi har hver uge. De går meget op i dansen her, og specielt drengene. Hvis det var i Danmark, ville nogle drenge nok ikke engang møde op, hvor her er det drengene der står forrest, og pigerne springer nogen af dansene over.

Man kan fornemme min klasse på scenen, da de vinder prisen.

Og her er der dans, hvor ikke en eneste pige ville være med.

Lørdagen var jeg en hel del sammen med den belgiske udvekslingstudent, da vi skulle have skrabet tøj sammen til mig, om aften.  Om aften skulle vi nemlig til 15 års fødselsdag eller "Quince" som det hedder. Vi kendte dog ikke pigen, udover hun går i vores skole.

"Quince" er altid en piges 15 års fødselsdag, som er meget vigtig her, da så vidt jeg forstod, er der hvor piger bliver myndige. Pigen der har fødselsdag ser ud som en brud, og danser vals med sin far. Derefter er der fri bar for alle de små 14-15 årige, og de holder ikke igen. 

Men til denne fødseldag, skal man altså være meget velpåklædt, og hvad jeg havde med hjemmefra, blev ikke godkendt af min værtsmor, så jeg måtte ud og låne. Vi tog dog tidligt hjem, da festen var ret kedelig for os, da ingen kunne engelsk, og vi (specielt ikke mig) ikke kan godt spansk. Dog mødte jeg tre unge der alle tre havde været i danmark og derfor snakkede flydende dansk.

Belgier, Tysker (som også var med til "Quince") og Dansker

Søndag havde vi familie frokost, der altid er om Søndagen, da familien her er meget vigtig. Kan ikke lige stave navnet, men det er hvor man griller kød og pølser, og laver noget lækkert tilbehør, og spiser sammen med sin familie. Familien her kommer altid i første række kan jeg allerede godt mærke.
 Og det kommer nok ikke som en overraskelse, men kødet her er ret så godt...

Om aften tog vi til fødselsdag hos min Værtsfars søns søn, som vi også skulle forberede til efter familiefrokosten.

Fint pyntet kage bord, til den 12 årige fødselar.

Den noget specielle grill de bruger til søndagsmiddagerne

Mandag var så den store dag. Den dag hvor skolen startede. Det var nyt, og meget anderledes!
I skolen laver de ingenting. Engelsk læren forstod mig ikke da jeg præsenterede mig. I de andre fag, hyggesnakker læren bare med eleverne, eller sidder med sin mobil. Og når jeg intet forstår, så gør det ikke det hele sjovere. Dog, som sagt, går der en udvekslingstudent i min klasse, som jeg har en del sjov med, og inden længe kommer der også en fra USA.
Må sige at det er helt vildt fedt at have en der rent faktisk kan forstå mig når jeg snakker. Den Belgiske udvekslingsstudent, kan engelsk og spansk, og oversætter derfor for mig! Når ingen i min klasse kan engelsk, ligeså godt som os i Danmark, så er det godt at have nogen at snakke med. Ville nok have følt mig endnu mere malplaceret hvis ingen overhovedet kunne engelsk.

Man fornemmer mine flotte sko og bukser

Den lille fodboldbane, bliver brugt som eksamensplads.
"Stop peter, man må ikke tage billeder af lærene" - sagde klassen 

Så det var hvordan min første uge her i Paraguay var, og må sige at det er hårdt at ingen spansk kunne forstå eller snakke, men jeg har indtil videre godt nok haft nogle fede dage, og som sagt allerede lært en del!

- Peter

Afrejse part 2

link: https://www.youtube.com/watch?v=AXt0sXz0Pr8

Film fra afrejsen
- Peter

Afrejse m.m.

Så kom det. Den dag jeg havde ventet spændt på i meget lang tid. Dagen for min afrejse mod Paraguay! Det har nok været et af de knap 3 sjoveste, spændende, mest udfordrende og skræmmende døgn i mit liv indtil videre!

Vi startede med at sige farvel til alle i lufthavnen og gå direkte mod gaten hvor flyet ventede. Vi satte os i flyet, og så fik vi så at vide at vi skulle sidde der i mindst en time. hvorfor så det? ja.. tæt på Frankfurt lufthavn, som vi skulle flyve til, havde de fundet en gammel bombe fra anden verdenskrig, som de selvfølgelig ville fjerne. Derfor lukkede de lufthavnen ned, hvilket vil sige at rimelig mange fly bliver forsinket. Så derfor ventede vi i flyet. Dog tænkte vi at det videregående fly i Frankfurt også var forsinket....

Det klassiske billede

Og vi venter

Da vi ankom til Frankfurt lufthavn, kunne vi så ikke nå det fly vi oprindeligt skulle med mod Buenos Aires, så vores rejseleder gjorde hvad han kunne, selvom der kun går ét fly til Buenos Aires hver dag, Så endte  vi alligevel med at blive kørt ud til et hotel for at overnatte. De fleste af os var temmelig utilfredse med dette, da vi havde oplevet en så fed stemnning på det første fly, og alle var fyldte med "rejsegejst", som så forsvandt lidt, da vi skulle overnatte. Men så fik vi den oplevelse med. ;-)

Dagen efter skulle vi vente til 22 med at komme afsted, hvilket også vil sige at vi var nød til at blive i lufthavnen. Det var overraskende nok ikke kedeligt, da vi hele tiden fandt på nye og sjove ting, så det var egentlig en god ventetid. Flyturen tog 14 timer, og jeg fik ikke sovet særligt meget, så det var en hård omgang egentlig.

Pigerne slog sig ned midt i lufthavnen, og så film, i rastløshed.

Dannebrog indviges i Frankfurt

Det fløj vi jo så med?

Stewarden var hurtig og tog et smukt billede på vej i flyet... 

rute

Så kom vi videre med flyet til Buenos Aires, hvor fire af os drenge, vi skulle videre til Asuncion i Paraguay. Der var ingen problem, med den flight. I ankomsthallen, ventede vores familier med store flag, og hjemmelavede plakater, og var meget begejstrede for at se os. Vi kørte så hjem i 2,5 time, som gik meget hurtigt, da en belgisk udvekslingstudent var med os, og derfor hjalp samtalen igang, som en tolk.

Så nu er jeg ankommet til landet med 30 grader om vinteren, landet uden brug af sikkerheds sele, landet med konstant spisning af mad, landet med hunde, køer og heste over alt, m.m.

Mig, mé mama, Belgisk student, mé papa

Langt indlæg, men nogen skal jo have alt det at vide.

 Jeg filmede også en del af rejsen, den kommer dog senere.

-Peter