Mé Casa

Nu har jeg altså været i mere end en måned i dette land. Og altså også mere end en måned i mit hus og hos min Familie her. Familien og huset er den største del af min hverdag her, så derfor er det også noget jeg gerne vil dele med andre!

Hvis vi starter med de fysiske rammer; jeg bor i et hus. Alle her bor i hus, dog vil jeg mene at mit er større end gennemsnittet her. Jeg bor i stue etagen, og ovenpå bor mine værts forældre. Jeg har mit eget badeværelse, hvilket er meget normalt at udvekslingstudenter her har. Det viser også den gæstfrihed de har her i Sydamerika. Udenfor har vi en stor overdækket terrasse, med et langt spisebord, som er der hvor vi spiser ”Asado”, hvér søndag, som er den familie barbecue jeg har snakket om tidligere. Haven synes jeg er meget smuk, da den er så frodig og grøn. Og det gør det hele bedre med palmer! Huset er omringet af et stort hegn, der holder kriminelle ude, plus om natten er der en vagt der går frem og tilbage udenfor, så føler mig temmelig sikker.

Vi har også en schæferhund der gør det mere sikkert, da den om dagen bliver holdt i en indhegning da den bider folk, fordi den er en meget bange hund. Men det vender min familie til noget godt og slipper den altså løs om natten, som en slags vagthund. Så er der også en mindre farlig hund, Roci, Energisk lille fyr. Og så sidst men ikke mindst, vores skildpadde.

Mine værtsforældre hedder Graciela og Oscar, og er faktisk mine ”værtsbedsteforældre”, da den de har sendt afsted faktisk er deres barnebarn, men han bor normalt her i huset. Ved ikke helt hvorfor, det virker som et ømt punkt i familien, som jeg vil snakke med dem om når jeg har et større ordforråd. Men mine værtsforældre har været sammen i mindst 20-30 år, og jeg har aldrig set et par der holder så meget af hinanden, også selvom de har boet sammen i så lang tid. De har virkelig været et ”perfect match”, og der strømmer en masse naturlig kærlighed ud fra dem, det er så skønt at se!

Jeg er faldet helt til i min familie. Føler mig faktisk hjemme her. Måske fordi jeg bliver forkælet en del? Hvilket er ret normalt at børn her gør. Hvis jeg er sulten står min værtsmor på hovedet for mig for at gøre mig tilfreds, hvor jeg egentlig bare kan gøre det selv, dog er jeg begyndt at få lov til at lave mere selv. Det faktum at vi har en ”maid” eller en slags stuepige, der laver mad og rydder totalt op på mit værelse, gør dog ikke min selvstændighed omkring det huslige bedre. Det er dog ikke tosset med en der laver mad og rydder op, mm. Haha.

Hver dag bruger jeg meget tid med min værtsmor, da hun ikke arbejder, så jeg spiser frokost med hende, plus at hun er den der kører mig rundt til diverse ting i byen (her bliver man kørt til alt). Og det at hun er så åben og kærlig, gør at jeg allerede har et godt forhold til hende! Har også et godt forhold til min værtsfar, dog arbejder han de fleste dage, og om aften har jeg oftest planer, så jeg ser ikke lige så meget til ham.

Well, det blev et langt indlæg, håber ikke det kedede jer!

-Peter 

Og så lidt billeder af blomster til de gamle.

Den lille energiske fyr

Vores skildpadde

Lidt af haven

Lidt mere have

Vagthund

Palme i have

Have kunst

Mere have

First Camp

Så er jeg hjemme igen efter 3 dage i et sted langt ude på landet, (hvilket ikke er så svært at finde her) 3 dage på camp, med 80 fantastiske udvekslingsstudenter, og med  masser Sydamerikanere, der fik sat en fest igang.

Vi startede med at tage afsted fredag kl 2 om natten, hvilket gjorde os alle pænt trætte, men vi havde alligevel sjov i bussen, så det var fint nok. Så mødtes vi med mange andre studenter i Asuncion (Paraguays hovedstad) og kørte ud til hotellet vi skulle bo på. Hotellet var meget som at være i en dansk feriekoloni, med køjesenge og sådan noget. Omkring hotellet var det ekstrem frodig natur, og en del insekter..Jeg så bl.a.  ildfluer for første gang, hahaha.
Den første dag lavede vi nogle lege, som var lidt svære at følge med i, men som dem der havde planlagt det også sagde, var det første gang de havde planlagt en camp i distriktet, så det var forståeligt.
Dag to lavede til gengæld nogle helt vildt fede lege, med vand, farve og meget mere! Derefter blev der taget selfies overalt, da vi så helt kvæstet ud.

En af legene.

En af legene dag 2,

#selfietime

Et af de mange gruppe fotos

Mit hold fremlægger omkring vores planche, der skulle indholde vores gruppe navn. Mit Hold var grøn, og navnet var "%0 shades of verde(grøn)" :)

En flok trætte unge i Oviedo

flere trætte

Best

Flag overalt

Selfietime igen igen igen igen

Det var et lille kort indlæg, omkring campen!

-Peter!
  

En hverdag begynder

2 uger har jeg nu været i dette mærkelige men skønne land. Et land med meget skiftende klima i vinter ugerne. Landet med de nysgerrige mennesker. Landet der generelt bare er så meget mere anderledes en Danmark.

Endnu en uge er gået, og denne er gået utroligt hurtigt, hvilket bok betyder at jeg er ved at finde en rutine i hverdagen! Denne uge startede dog dårligt. Det dårlige startede faktisk allerede fredag, da vi skulle til Rotary møde. Bilerne her kører på meget ujævne veje, hvilket vil sige at de bliver slidte. Da vi bakkede ud af indkørslen faldt stangen, der drejer hjulene, af hvilket gjorde at vi ikke kunne køre. I denne by kan man ikke leve uden bil, så det har været et problem med en hel uge uden bil, som vi får tilbage "mañana", hvilket de har sagt hele ugen. Coronel Oviedo ligger omkring én hovedvej, så byen er meget lang, og vi bor i den ene ende, og skolen og mine venner bor i den anden, så bil skal vi bruge her.
Sidste weekend startede et andet problem også, nemlig intet vand. Flere 1000 mennesker i byen havde intet vand, så vi måtte bruge spande til at gå i bad, og drikke meget sodavand istedet. Og hvis der er noget de hader her, så er det hvis de mangler noget, så disse to problemer, var meget store i deres øjne.

Det er altså besværligt...

I øjeblikket er der også "miss contest" i coronel Oviedo. Det er en konkurrence på alle skoler, hvor de kårer de "smukkeste" piger. Dog er de smukke piger her for generte til at stille op, så de er egentlig bare en flok smilende piger med unaturligt meget make up...(håber ikke de forstår dette) det kan man se da, til hverdag i skolen, må de ikke have make up på. Men ihvertfald så kårer hver skole hver deres miss, og så til sidst stiller alle vinderne op til den store miss konkurrence i byen, så det er rimeligt vigtigt her. Det er også meget anderledes end hvis det var i Danmark, da her råber de pigernes vægt op, samt talje-, bryst- og hoftemål op foran publikum, det lyder ikke særligt skandinavisk :-) 

Miss SanRo

Jeg er også begyndt at forstå spansk lidt nu. Jeg forstår hvad andres samtaler handler om nu, hvilket jeg er ret glad for, dog bliver jeg meget hurtigt forvirret når andre snakker til mig, og så bliver de lidt små mobsede. Men jeg prøver så godt jeg kan, det jo vigtigt. Og her i paraguay, er den spanske en helt del anderledes en spansk i Spanien, så nogle vigtige spanske ord bruger de ikke engang i paraguay og latin Amerika. 

Billeder fra ugen der gik: 

Frø, i natten

En typisk vej her

Pizza her, de helt oppe og køre over det?

Coronel Oviedo Katedral 

Min computer er gået i stykker, så der ske at være nogle fejl, da dette er skrevet på mobilen. Ellers vil jeg gerne fortælle jer om min familie, men jeg vil gerne dedikere et helt indlæg til dem og deres hjem! 

-Peter

Dirección

Her er min adresse, som jeg lovede nogen af jer.
Evt. send noget mere lakrids, da det mangles!

Oscar Segovia Baranda co/ Peter Borring
Lidia Paralta de Benitez 200, entre Jovenes por la democracia
Coronel Oviedo, Caaguazu, 3300
Paraguay 

- Peter