Camp, Caacupe og Brasilien

Endnu en uge er gået i det sydamerikanske, og jeg har altså rundet min dag nummer 80 I Paraguay. Og i denne uge har jeg oplevet et par ting som jeg selv synes har været fede og anderledes!

Fredag sidste uge havde vi en Camp med min klasse. Og prøv at forstil jeg det i læser nu, da jeg ingen billeder tog, da vi ville lade mobilerne være igennem hele campen!
Vi mødtes ved skolen, med alle vores ting. Og her har de ikke campingudstyret i orden så her stod vi med tasker pakket til en uges ferie og kæmpe madrasser. Vi fik at vide at der kom en bus og hentede os, og jeg tænkte ikke over at det nok ikke var en bus som vi bruger i Danmark. Der kom den så. En af de gamle rute busser fra Paraguay, eller de er stadig i brug, men utroligt gamle. Bussen har gamle grønne læder sæder og oppe ved chaufføren var der enormt meget mexicansk/Paraguayansk pynt. Vi kørte afsted, og der blev skruet op for musikken, Paraguayansk musik. Har aldrig oplevet noget så kliche-agtigt, og idyllisk. Der hvor vi kørt ude på vejen udenfor byen, som egentlig bare var rødt jord, som man ser på film, og høj paraguaynsk musik, i denne gamle bus, fantastisk.
Vi fik vores ting ned til campen, som egentlig bestod af en plet uden træer i en vaskeægte jungle. Eller når man kiggede rundt kunne man måske tænke 'Europa', men når man kiggede længere ind i "skoven" hang der lianer og kæmpe træer med enorme blad osv. Og her hang vi altså så ud indtil dagen efter. Hvor vi lavede forskellige "lege", som for eksempel at kravle i nogle mudder gange (da vi var færdige opdagede vi at vi havde kravlet på en neongrøn slange...) klatre over en å, (med pirat fisk i), og en masse andre lege.
På dag 2 gjorde vi noget som jeg havde "wow"-følelse bagefter. Vi tog ud til syge og fattige mennesker. Hver gruppe fik hver sin familie. Vi tog hen til vores familie, og vores var en lille pige på 8 år, med en for spastisk sygdom, hvor hun kun kunne sige mor og far. Og hendes mormor. De boede i dette hus, som ikke engang var et hus. Med huller i taget, og ja, igen som man ser i tv. Forfærdeligt sørgeligt, men samtidigt var denne pige så glad, og hendes mormor som bor der, havde også en masse god energi, så jeg blev helt taknemlig for det jeg har. Hvis de kan være glade for det de har, så kan jeg vel også være glad for det jeg har! Så jeg kom hjem fra denne camp, med hel ny og ekstra energi! Lige hvad jeg manglede!

Min klasse

Lig mærke til min røde sko.

Min gruppe

Normal måde at komme hjem på

I en by tæt på min by der hedder Caacupe, er der en kæmpe kirke. Denne kirke vandrer mange mennesker til i November, som en slags pilgrim. Normalt skulle jeg være med at gå
80 km, men nu skal jeg altså til Patagonien istedet!

I dag var min sidste dag med visa til Paraguay, så vi skulle fornye det. Det gør man ved at tage et smut til Brasilien, så vi kørte kl 4 om morgen tirsdag, for at min værtsfar kunne arbejder igen senere. Vi gik over en bro i byen Ciudad del este, som er en enorm by, synes jeg. Dog ikke i sydamerikanske forhold. Broen havde en fantastisk udsigt. Efter det købte jeg mig et lille kamera til Patagonien!

Håber de får godt betalt

Udvekslingstudenter; fra højre: Belgier, Dansker, Belgier, Amerikaner

Udsigten

Sydamerikas anden største flod, Rio Paraná