Hej! Jeg ville normalt gerne undgå sætningen "undskyld for mangel på indlæg", men ja, jeg undskylder for det. Har haft en del at tænke på de sidste uger, plus jeg er begyndt at få en rigtig hverdag her i Paraguay, som altså gør at det hele føles mere "normalt" at fortælle om.
Jeg siger dog ikke at blive sendt til lægen og få taget rygten billede, fordi man har hel normal forkølelse, er "normalt". Men det blev jeg altså, i sidste uge. En uge med forkølelse, og min værtsmor tog mig til lægen, som mindede mig utroligt om min læge i Danmark, så følte mig hjemme, haha. Han tog det her billede, som der selvfølgelig intet var at se på, dog har jeg en fin souvenir nu. Men det er åbenbart normalt, da en af mine venner fra USA, fik gjort helt det samme. Er der ikke noget med at x-ray skader?
Og hvad har jeg så lavet siden jeg ikke har tid til at skrive? ja...Er egentlig bare en del sammen med min venner her, og når jeg kommer hjem er der ikke lige overskud. Men dog har jeg lavet lidt, og her er lidt billeder:
 |
Surprise fødselsdag for min klassekammerat (hende der ser paraguayansk ud) |
 |
Ville lave kanelsnegle, gør jeg ikke igen |
 |
Når vi er alene i skolen, fordi der eksame... |
 |
Vores længeventede pool dag! |
 |
Mere Pool! |
 |
Endnu mere pool |
Hvordan er skolen så i Paraguay? Kan starte med at sige at det ikke er som i Danmark. På ingen måde. For det første kalder de deres lærere "lærer", hvilket jeg lige skal vende mig til. Og jeg har dog også fået at vide af mine europæiske venner, at de gør det samme i deres lande, så det er åbenbart en "skandinavisk nytænkning" med at kalde læreren ved fornavn. Dette gør dog så at der automatisk er en vis distance mellem lærerene og eleverne, og lærerene er der egentlig kun for at undervise.
Dog har hver klasse en "assistent" som sørger for at alle de rigtige informationer kommer ud til klassen, og hun er meget meget meget tæt med min klasse!
Da Penge heller ikke er det folk vælter sig i her, har skolen ikke de mest fantastiske faciliteter (sammenlignet med Danmark!). Klasse værelserne er en okay størrelse, men stolene i forfærdelige! Hårdt træ, med et lille bord på størrelse med et A4 papir...Dog er min skole bedre end de fleste andre, da det er en privat skole....
Hvordan er niveauet så? Det var overraskende højt! De har noget i matematik og Fysik jeg aldrig har hørt om, og som er ret svært (måske også fordi det er på spansk?). Men måden lærerene formidler informationen på er ret så primitiv synes jeg. De skriver og læser op fra en bog, og så kopierer eleverne. Og i min klasse har de ingen respekt for lærerene, så de fleste skriver ikke engang ned. De sidder og snakker e.lig. Vi har dog én lærer der har alt for meget respekt. Eleverne tager hendes taske, og snakker utroligt formelt til hende, hvilket jeg personligt slet ikke kan tåle, men man skal jo tilpasse sig, haha. Og ja, så en sidste ting, alle der arbejder på skolen (undtagen skoleinspektøren) er kvinder. Siger også lidt om rollefordelingen her.
Det var dette indlæg. Lige nogle små vejr facts:
Varmeste dag de sidste 2 uger: 38 grader (føltes som 43)
Koldeste dag de sidste 2 uger: 12 grader (om morgen 9)
Kan højest være udenfor i 15 min, før man bliver rød, så ingen tan i Paraguay
Vi høres!