Afrejse m.m.

Så kom det. Den dag jeg havde ventet spændt på i meget lang tid. Dagen for min afrejse mod Paraguay! Det har nok været et af de knap 3 sjoveste, spændende, mest udfordrende og skræmmende døgn i mit liv indtil videre!

Vi startede med at sige farvel til alle i lufthavnen og gå direkte mod gaten hvor flyet ventede. Vi satte os i flyet, og så fik vi så at vide at vi skulle sidde der i mindst en time. hvorfor så det? ja.. tæt på Frankfurt lufthavn, som vi skulle flyve til, havde de fundet en gammel bombe fra anden verdenskrig, som de selvfølgelig ville fjerne. Derfor lukkede de lufthavnen ned, hvilket vil sige at rimelig mange fly bliver forsinket. Så derfor ventede vi i flyet. Dog tænkte vi at det videregående fly i Frankfurt også var forsinket....

Det klassiske billede

Og vi venter

Da vi ankom til Frankfurt lufthavn, kunne vi så ikke nå det fly vi oprindeligt skulle med mod Buenos Aires, så vores rejseleder gjorde hvad han kunne, selvom der kun går ét fly til Buenos Aires hver dag, Så endte  vi alligevel med at blive kørt ud til et hotel for at overnatte. De fleste af os var temmelig utilfredse med dette, da vi havde oplevet en så fed stemnning på det første fly, og alle var fyldte med "rejsegejst", som så forsvandt lidt, da vi skulle overnatte. Men så fik vi den oplevelse med. ;-)

Dagen efter skulle vi vente til 22 med at komme afsted, hvilket også vil sige at vi var nød til at blive i lufthavnen. Det var overraskende nok ikke kedeligt, da vi hele tiden fandt på nye og sjove ting, så det var egentlig en god ventetid. Flyturen tog 14 timer, og jeg fik ikke sovet særligt meget, så det var en hård omgang egentlig.

Pigerne slog sig ned midt i lufthavnen, og så film, i rastløshed.

Dannebrog indviges i Frankfurt

Det fløj vi jo så med?

Stewarden var hurtig og tog et smukt billede på vej i flyet... 

rute

Så kom vi videre med flyet til Buenos Aires, hvor fire af os drenge, vi skulle videre til Asuncion i Paraguay. Der var ingen problem, med den flight. I ankomsthallen, ventede vores familier med store flag, og hjemmelavede plakater, og var meget begejstrede for at se os. Vi kørte så hjem i 2,5 time, som gik meget hurtigt, da en belgisk udvekslingstudent var med os, og derfor hjalp samtalen igang, som en tolk.

Så nu er jeg ankommet til landet med 30 grader om vinteren, landet uden brug af sikkerheds sele, landet med konstant spisning af mad, landet med hunde, køer og heste over alt, m.m.

Mig, mé mama, Belgisk student, mé papa

Langt indlæg, men nogen skal jo have alt det at vide.

 Jeg filmede også en del af rejsen, den kommer dog senere.

-Peter