Hola!
Tiden flyver afsted her ovre, og jeg har faktisk snart været her i 2 måneder. Lidt en mærkelig følelse at have, det er faktisk meget lang tid! Tænkte på at fortælle lidt om min by.
Byen jeg bor i hedder Coronel Oviedo, og ligger ca. 2 timer fra hovedstaden Asuncion. Der bor ca. 40 000 mennesker i byen, hvilket vil sige det er en lille by, i sydamerikansk størrelse. Hvis man kigger på størrelsen af byen, er den heller ikke særlig stor. Det er egentlig bare en hovedvej, med mindre vej koblet på, så det er en lang by! Her er en film fra hovedvejen, hvis man gider se den:
https://www.youtube.com/watch?v=gs2UGWrC2Ms (vælg bedre kvalitet, det gør i kan se mere....)
Hvis man går en tur i byen, vil det første man får øje på formentlig være en motorcykel eller knallert. De er over alt her nede, stort set alle familier har mindst en. Ellers ser man nok en bil, da der også er en hel del af dem. Det skyldes at det er for farligt at gå lange strækninger her, og forholdende til at gå oftest er endnu dårligere, end der hvor man kører, da der er grusveje (nærmere jord) over alt. Alle transportmidler her, kan også mærkes og ses i miljøet. Ofte så kan man se en slags svag røg af forurening, og ellers kan det bestemt også lugtes. Lugten af benzin kommer til en overalt.
 |
Den berømte bil, der kører mig overalt, virkelig. |
 |
Normal fortorv |
 |
En helt normel vej |
 |
En anden slags vej, jeg synes er ret flot. |
Hvis man går ned ad gaderne kan man altså også se fattigdommen i dette land. Bare det faktum at der ikke asfalt på halvdelen af gaderne her siger en del. Bare meget rødt jord, der dog er meget smukt.
Hvis man kører forbi kirken her, kommer der fattige børn ud til bilen og pudser vinduerne, imens man venter på grønt lys. De får så 1000 guaranies, som svarer til ca. 3 kroner. De fleste steder ser du en enlig mor stå med et nyfødt barn, eller en flok børn på 4-8 år iført utroligt slidt tøj gå eller ligge på gaden. Alt dette får en til at føle sig heldig, men også utrolig sørgeligt. Der er så mange, og jeg får lyst til at hjælpe dem alle, men det er desværre umuligt. Sidder faktisk lige nu og skriver med en udvekslingsstudent fra sidste år, der var fra Paraguay til Tyskland. Og som hun siger, bliver man meget mere taknemlig for hvad man har, når man ser hvordan det kan være. Så når jeg tænker på at jeg eller nogle af mine venner i Danmark har sagt "Jeg hader mit liv", så ved jeg at vi ikke har lige så meget ret til det, som nogle har her!
 |
Det kan regne en del her, vandet skal være et sted. |
 |
Sådan er gaderne, og så fyldt med hunde. |
 |
Sikre el-pæle. |
I min by er der også en del butikker. Dog er meget af det falske varer vil jeg gætte på, men gaderne er fyldt med butikker, og min værtsfar og mor har en butik. Den hedder 'la Casa del las motos', som betyder motorcykel huset. Der sælger de alt til motorcykler. Og det er primært motorcross, da min værtsfar også har den lokale motorcross forening.
I byen er også kulturelle begivenheder. Nærmest hver weekend er der traditionel paraguaynsk dans, et eller andet sted i byen. Bl.a. for et par uger siden, til den "internationale bog dag", hvor jeg var med min spansk klasse, og der var et teater blandet med opera og traditionel dans. Meget intressant. Og på fredag, skal jeg faktisk optræde med dans, til en stor dansekonkurrence! Er ret nervøs, da der skal rystes en del med hofterne, og det er ikke 'Bare' traditionel dans. Men jeg håber min klasse og jeg vinder konkurrence, som det er!
 |
Bare lige et billede af en vej, og min skole i baggrunden |
 |
Lager af små ting til motorcykler |
 |
Anden del af butikken |
 |
Klassisk dans, og tøjet er også det klassiske. |
I denne weekend, havde vi besøg fra alle mulige byer i Paraguay, og vi var til en mexicansk fest, som var arrangeret rigtigt godt, og vi fik snakket en hel del, os udvekslingsstudenter.
Det var alt for denne gang! Jeg har det godt her, selvfølgelig savner jeg jer hjemme i Danmark, men det er jo normalt.
Peter