Camp, Caacupe og Brasilien

Endnu en uge er gået i det sydamerikanske, og jeg har altså rundet min dag nummer 80 I Paraguay. Og i denne uge har jeg oplevet et par ting som jeg selv synes har været fede og anderledes!

Fredag sidste uge havde vi en Camp med min klasse. Og prøv at forstil jeg det i læser nu, da jeg ingen billeder tog, da vi ville lade mobilerne være igennem hele campen!
Vi mødtes ved skolen, med alle vores ting. Og her har de ikke campingudstyret i orden så her stod vi med tasker pakket til en uges ferie og kæmpe madrasser. Vi fik at vide at der kom en bus og hentede os, og jeg tænkte ikke over at det nok ikke var en bus som vi bruger i Danmark. Der kom den så. En af de gamle rute busser fra Paraguay, eller de er stadig i brug, men utroligt gamle. Bussen har gamle grønne læder sæder og oppe ved chaufføren var der enormt meget mexicansk/Paraguayansk pynt. Vi kørte afsted, og der blev skruet op for musikken, Paraguayansk musik. Har aldrig oplevet noget så kliche-agtigt, og idyllisk. Der hvor vi kørt ude på vejen udenfor byen, som egentlig bare var rødt jord, som man ser på film, og høj paraguaynsk musik, i denne gamle bus, fantastisk.
Vi fik vores ting ned til campen, som egentlig bestod af en plet uden træer i en vaskeægte jungle. Eller når man kiggede rundt kunne man måske tænke 'Europa', men når man kiggede længere ind i "skoven" hang der lianer og kæmpe træer med enorme blad osv. Og her hang vi altså så ud indtil dagen efter. Hvor vi lavede forskellige "lege", som for eksempel at kravle i nogle mudder gange (da vi var færdige opdagede vi at vi havde kravlet på en neongrøn slange...) klatre over en å, (med pirat fisk i), og en masse andre lege.
På dag 2 gjorde vi noget som jeg havde "wow"-følelse bagefter. Vi tog ud til syge og fattige mennesker. Hver gruppe fik hver sin familie. Vi tog hen til vores familie, og vores var en lille pige på 8 år, med en for spastisk sygdom, hvor hun kun kunne sige mor og far. Og hendes mormor. De boede i dette hus, som ikke engang var et hus. Med huller i taget, og ja, igen som man ser i tv. Forfærdeligt sørgeligt, men samtidigt var denne pige så glad, og hendes mormor som bor der, havde også en masse god energi, så jeg blev helt taknemlig for det jeg har. Hvis de kan være glade for det de har, så kan jeg vel også være glad for det jeg har! Så jeg kom hjem fra denne camp, med hel ny og ekstra energi! Lige hvad jeg manglede!

Min klasse

Lig mærke til min røde sko.

Min gruppe

Normal måde at komme hjem på

I en by tæt på min by der hedder Caacupe, er der en kæmpe kirke. Denne kirke vandrer mange mennesker til i November, som en slags pilgrim. Normalt skulle jeg være med at gå
80 km, men nu skal jeg altså til Patagonien istedet!

I dag var min sidste dag med visa til Paraguay, så vi skulle fornye det. Det gør man ved at tage et smut til Brasilien, så vi kørte kl 4 om morgen tirsdag, for at min værtsfar kunne arbejder igen senere. Vi gik over en bro i byen Ciudad del este, som er en enorm by, synes jeg. Dog ikke i sydamerikanske forhold. Broen havde en fantastisk udsigt. Efter det købte jeg mig et lille kamera til Patagonien!

Håber de får godt betalt

Udvekslingstudenter; fra højre: Belgier, Dansker, Belgier, Amerikaner

Udsigten

Sydamerikas anden største flod, Rio Paraná

Du ved at du er Paraguayaner når du...

...glemmer at tager sikkerhedselen på i bilen.
Her i Paraguay bruger man ikke sikkerhedselen i bilen! Allerede på min første dag var der grin omkring mig da sikkerhedselen blev klikket i på mit sæde. Så det lærte jeg hurtigt, det er kun når man skal køre lange ture, og så oftest kun på forsædet.

...ikke opdager at du spiser utroligt meget med sukker.
Jeg ankom her til landet (83 dage siden) og var chokeret over alt det de kunne spise. Virkelig chokeret. Og hvor meget af det der var fyldt med sukker. Fx. drikker de ihvertfald 2 liter sodavand i en normal familie hver dag!? Nogengange 3 liter (her har vi 3 liters flasker). I alle skoler er der en lille kiosk, som sælger alt hvad man kunne tænke at spise. Bl.a. sodavand igen, små kager, slik osv. og hver evig eneste dag køber mine venner noget der? Men er nok ikke bedre selv, da jeg tog mig selv i at spise kondenseret mælk på brød? Og at spise ren dulche de leche (kan varmt anbefales dog), som er en karamelargtig creme, som sælges overalt her.

Normal mellem måltid, med dulche de leche, selvfølgelig.

Selv McFlurry'en er dobbelt størrelse!

...drikker 'tereré' når det er varmt.
Nogen af jer kender sikkert 'matté', som er den her slags the der er utrolig populær her i Argentina og Paraguay. Man har en kop med teblade (oftest nogen der har en hokus pokus effekt som fx at gøre dig mere lykkelig) og hver gang man drikker, hælder man varmt vand på bladene, og drikker med et specielt sugerør. Tereré er så helt det samme, bare med is koldt dejligt vand. Og det drikkes der meget her, kan jeg sige jer. Ligeså meget som folk ryger i Danmark, så drikker de tereré her.

Tereré

...sover til middag.
Eller Siesta som det også kaldes. Efter frokost sover man 20 min- 1 time. Grunden til det er at man vågner kl 6, og går oftest en til to timer senere i seng end i Danmark. Og for mit vedkommen er jeg ekstra træt, da jeg har været i skole som jo forgår på spansk, og kan gøre hovedet lidt småforvirret.

...snakker Guarani
Kan jeg desværre ikke sætte kryds ved endnu, da jeg vil fokusere på det spanske til at starte med, der (desværre!!) ikke er optimalt endnu. Men Guarani er det originale sprog i Paraguay. Indianer sproget som nogen siger, men det er lidt nedladende synes de lokale. Sproget er på ingen måde tæt på spansk, faktisk siger de at de har rødder i de asiatiske sprog. et par eksempler: Iporã = Smuk , Ja'u = lad os drikke , Haku = Det er varmt. I kan godt se det ikke minder om noget andet sprog!

...tager selfies
Alle unge her tager selfies. Når de skal have et billede af fx. en statue, så tager man altså selfie. Hver gang. Ligemeget hvor grim man ser ud. I min første måned var en af de sætninger jeg hørte oftest "Peter, må jeg ikke tage en selfie med dig?".

...fryser ved 25 grader.
Jeg fryser allerede ved de 25 grader. Altså bliver nød til at tage en sweater på e.lig. og det gjorde jeg ihvertfald ikke i Danmark. Men når der normalt er 35 grader, så fryser man altså ved 25, det må jeg indrømme.

...når du ikke er overrasket over at se dyr gå på gaderne
Og her snakker vi ikke mus og rotter. Vi snakker, køer, heste, hunde, katte, grise mm. Ligemeget hvor du er ser du et dyr der ser utroligt tyndt ud, gå på gaden. Og efter nu knap 3 måneder, er jeg ikke overrasket over det, men bliver alligevel ked af alle de hjemløse dyr der går rundt. Når man kører på de store veje, er det normalt at se en død hund ligge for eksempel. Trist.

...når du siger "Mañana"
Mañana betyder som i nok alle ved, "I morgen" og er det udtryk der bliver brugt oftest om at få gjort ting. Hvis man fx. skal ringe til lægen, siger man "Mañana" og så ringer man altså først en del dage efter. Typisk Sydamerikansk, og nu også typisk Peter.

Der er sikkert meget mere at sige, men jeg stopper her!
 

Update og Paraguayansk Skole

Hej! Jeg ville normalt gerne undgå sætningen "undskyld for mangel på indlæg", men ja, jeg undskylder for det. Har haft en del at tænke på de sidste uger, plus jeg er begyndt at få en rigtig hverdag her i Paraguay, som altså gør at det hele føles mere "normalt" at fortælle om.

Jeg siger dog ikke at blive sendt til lægen og få taget rygten billede, fordi man har hel normal forkølelse, er "normalt". Men det blev jeg altså, i sidste uge. En uge med forkølelse, og min værtsmor tog mig til lægen, som mindede mig utroligt om min læge i Danmark, så følte mig hjemme, haha. Han tog det her billede, som der selvfølgelig intet var at se på, dog har jeg en fin souvenir nu. Men det er åbenbart normalt, da en af mine venner fra USA, fik gjort helt det samme. Er der ikke noget med at x-ray skader?

Og hvad har jeg så lavet siden jeg ikke har tid til at skrive? ja...Er egentlig bare en del sammen med min venner her, og når jeg kommer hjem er der ikke lige overskud. Men dog har jeg lavet lidt, og her er lidt billeder:

Surprise fødselsdag for min klassekammerat (hende der ser paraguayansk ud)

Ville lave kanelsnegle, gør jeg ikke igen

Når vi er alene i skolen, fordi der eksame...

Vores længeventede pool dag!

Mere Pool!

Endnu mere pool 

Hvordan er skolen så i Paraguay? Kan starte med at sige at det ikke er som i Danmark. På ingen måde. For det første kalder de deres lærere "lærer", hvilket jeg lige skal vende mig til. Og jeg har dog også fået at vide af mine europæiske venner, at de gør det samme i deres lande, så det er åbenbart en "skandinavisk nytænkning" med at kalde læreren ved fornavn. Dette gør dog så at der automatisk er en vis distance mellem lærerene og eleverne, og lærerene er der egentlig kun for at undervise.
Dog har hver klasse en "assistent" som sørger for at alle de rigtige informationer kommer ud til klassen, og hun er meget meget meget tæt med min klasse!
Da Penge heller ikke er det folk vælter sig i her, har skolen ikke de mest fantastiske faciliteter (sammenlignet med Danmark!). Klasse værelserne er en okay størrelse, men stolene i forfærdelige! Hårdt træ, med et lille bord på størrelse med et A4 papir...Dog er min skole bedre end de fleste andre, da det er en privat skole....
Hvordan er niveauet så? Det var overraskende højt! De har noget i matematik og Fysik jeg aldrig har hørt om, og som er ret svært (måske også fordi det er på spansk?). Men måden lærerene formidler informationen på er ret så primitiv synes jeg. De skriver og læser op fra en bog, og så kopierer eleverne. Og i min klasse har de ingen respekt for lærerene, så de fleste skriver ikke engang ned. De sidder og snakker e.lig. Vi har dog én lærer der har alt for meget respekt. Eleverne tager hendes taske, og snakker utroligt formelt til hende, hvilket jeg personligt slet ikke kan tåle, men man skal jo tilpasse sig, haha. Og ja, så en sidste ting, alle der arbejder på skolen (undtagen skoleinspektøren) er kvinder. Siger også lidt om rollefordelingen her.

Det var dette indlæg. Lige nogle små vejr facts:
Varmeste dag de sidste 2 uger: 38 grader (føltes som 43)
Koldeste dag de sidste 2 uger: 12 grader (om morgen 9)
Kan højest være udenfor i 15 min, før man bliver rød, så ingen tan i Paraguay

Vi høres!

DanCED, sprogskole, rejser mm.

Her i tirsdags var jeg her i 2 måneder! Det er ret surrealistisk at tænke på, specielt når det længste jeg har været væk er et par uger, og dog aldrig helt alene. Jeg er også faldet godt til her, og er kommet ind i en ordentlig hverdagsrutine. Min familie er dog også en familie med rutiner overalt, virkelig overalt. Fx. kl 6 vågner jeg, hvis jeg ikke høre uret, vækker min familie mig kl 6:20, hver gang... og kl 6:30 koger min værtsfar vand til sin Matté (Sydamerikansk te, som jeg nok skal fortælle mere om). Og sådan er det hver dag.

Når nu til det, de fleste har spurgt mig om! Dansen. video har jeg desværre ikke lige nu, eller jo, men kvaliteten er utrolig dårlig, så vil hellere vente til den bedre kommer. Men forvent jer ikke det store af mig, jeg blev sat bagerst, ha ha.
Min klassekammerat er skolens præsident, og arrangeret det hele. Så jeg hjalp hende selvfølgelig, som den gentleman jeg er... og de forstår at pynte op her, haha, stof overalt, diskokugler i loftet, lys og røg. Så der var lagt i ovnen til en god danseaften. Det startede kl 19 og sluttede kl 00, hvor man stod og trippede for at se om vi vandt. Vi havde to danse. En uden udvekslingsstudenter og en for hele klassen. Grunden til det var at det var Cumbia, som er en dans hvor der virkelig bliver bevæget med hofterne, og det regnede danselæren med at os udvekslingsstudenter ikke kunne (hvilket nok også er rigtigt).
Min klasse dansede så Cumbia-dansen, derefter en blanding af alle mulige danse, og så derefter blev vinderne fundet. Og vi vandt ikke mindre end det hele, så der var kæmpe jubel. Det var åbenbart for sent til at fejre det, så det blev næste dag, med poolparty, som jeg ikke kunne deltage i da jeg skulle til 2 års fødselsdag i Asuncion.

Danse salen

Vinder fotoooo

Vi var lige et smut forbi tv, for at reklamere for dansen

og selfie

normal 2 års fødselsdag

kage overalt, 

og et smut forbi radio

Cumbio outfit for las chicas

Og et lille random selfie, fra mexico festen. haha

Og så lidt om hvad rotary laver for os her i Paraguay.
Der har været en del snak om rejserne, som os udvekslingsstudenter synes er en stor del af året, og endelig har vi fået en tur. Vi skal lidt mere end 2 uger til Patagonien, der er det sydlige af Argentina, der ligger meget tæt på sydpolen! Endnu en drøm der går i opfyldelse. Udover det skal vi nok på camp med Rotary en uge før Patagonia turen, i en weekend, hvilket også bliver riiimeligt godt!
Så er vi også startet til sprogskole, som der er lidt problemer med. Ingen af vores to lærere kan engelsk, så derfor bliver dem der forstår det der sker nød til at forklare det for os andre, og det blev den ene lærer så fornærmet over i dag, så han forlod klassen en time før?? men den anden lærer er bedre, har det dog med at tro vi er bedre end vi er,men så lære vi det den hårde vej! haha

Det var lidt update, og på lørdag skal jeg til endnu en "quince" (15 års fødselsdag), som de er tosset med at inviterer os udvekslingsstudenter til. Og Næste fredag skal jeg til Itaipu, (tror det er verdens største vandkraftværk!) og Ugen efter skal jeg formentlig til DJ festival "Illusion", hvor blandt andet David Guetta kommer, så lige nu er Peter tilfreds!
Vi høres!

Coronel Oviedo

Hola!
Tiden flyver afsted her ovre, og jeg har faktisk snart været her i 2 måneder. Lidt en mærkelig følelse at have, det er faktisk meget lang tid! Tænkte på at fortælle lidt om min by.

Byen jeg bor i hedder Coronel Oviedo, og ligger ca. 2 timer fra hovedstaden Asuncion. Der bor ca. 40 000 mennesker i byen, hvilket vil sige det er en lille by, i sydamerikansk størrelse. Hvis man kigger på størrelsen af byen, er den heller ikke særlig stor. Det er egentlig bare en hovedvej, med mindre vej koblet på, så det er en lang by! Her er en film fra hovedvejen, hvis man gider se den:

https://www.youtube.com/watch?v=gs2UGWrC2Ms (vælg bedre kvalitet, det gør i kan se mere....)

Hvis man går en tur i byen, vil det første man får øje på formentlig være en motorcykel eller knallert. De er over alt her nede, stort  set alle familier har mindst en. Ellers ser man nok en bil, da der også er en hel del af dem. Det skyldes at det er for farligt at gå lange strækninger her, og forholdende til at gå oftest er endnu dårligere, end der hvor man kører, da der er grusveje (nærmere jord) over alt. Alle transportmidler her, kan også mærkes og ses i miljøet. Ofte så kan man se en slags svag røg af forurening, og ellers kan det bestemt også lugtes. Lugten af benzin kommer til en overalt.

Den berømte bil, der kører mig overalt, virkelig.

Normal fortorv

En helt normel vej

En anden slags vej, jeg synes er ret flot.

Hvis man går ned ad gaderne kan man altså også se fattigdommen i dette land. Bare det faktum at der ikke asfalt på halvdelen af gaderne her siger en del. Bare meget rødt jord, der dog er meget smukt. 

Hvis man kører forbi kirken her, kommer der fattige børn ud til bilen og pudser vinduerne, imens man venter på grønt lys. De får så 1000 guaranies, som svarer til ca. 3 kroner. De fleste steder ser du en enlig mor stå med et nyfødt barn, eller en flok børn på 4-8 år iført utroligt slidt tøj gå eller ligge på gaden. Alt dette får en til at føle sig heldig, men også utrolig sørgeligt. Der er så mange, og jeg får lyst til at hjælpe dem alle, men det er desværre umuligt. Sidder faktisk lige nu og skriver med en udvekslingsstudent fra sidste år, der var fra Paraguay til Tyskland. Og som hun siger, bliver man meget mere taknemlig for hvad man har, når man ser hvordan det kan være. Så når jeg tænker på at jeg eller nogle af mine venner i Danmark har sagt "Jeg hader mit liv", så ved jeg at vi ikke har lige så meget ret til det, som nogle har her! 

Det kan regne en del her, vandet skal være et sted.

Sådan er gaderne, og så fyldt med hunde.

Sikre el-pæle.

I min by er der også en del butikker. Dog er meget af det falske varer vil jeg gætte på, men gaderne er fyldt med butikker, og min værtsfar og mor har en butik. Den hedder 'la Casa del las motos', som betyder motorcykel huset. Der sælger de alt til motorcykler. Og det er primært motorcross, da min værtsfar også har den lokale motorcross forening. 

I byen er også kulturelle begivenheder. Nærmest hver weekend er der traditionel paraguaynsk dans, et eller andet sted i byen. Bl.a. for et par uger siden, til den "internationale bog dag", hvor jeg var med min spansk klasse, og der var et teater blandet med opera og traditionel dans. Meget intressant. Og på fredag, skal jeg faktisk optræde med dans, til en stor dansekonkurrence! Er ret nervøs, da der skal rystes en del med hofterne, og det er ikke 'Bare' traditionel dans. Men jeg håber min klasse og jeg vinder konkurrence, som det er!

Bare lige et billede af en vej, og min skole i baggrunden

Lager af små ting til motorcykler

Anden del af butikken

Klassisk dans, og tøjet er også det klassiske.

I denne weekend, havde vi besøg fra alle mulige byer i Paraguay, og vi var til en mexicansk fest, som var arrangeret rigtigt godt, og vi fik snakket en hel del, os udvekslingsstudenter.

Det var alt for denne gang! Jeg har det godt her, selvfølgelig savner jeg jer hjemme i Danmark, men det er jo normalt. 

Peter

De seneste 2 uger

Nu mangler jeg at fortælle jer om de seneste 2 uger, så det vil jeg prøve at gøre kort for jer nu! 

2 uger siden ankom den tredje og sidste udvekslingstudent til min klasse. Tarynn fra Wiscounsin. Hendes første dag i skole var dog lidt anderledes end normalt. Vi havde nemlig det de kalder 'inauguración', det hedder vidst også det samme på engelsk, men ved ikke lige præcis hvad det er. Men det vi gjorde var at hele skolens 1,2 og 3 G mødtes hjemme hos Jeromes familie (belgisk udvekslingsstudent) og blev malet i ansigtet i skolens farver og varmede op inden vi tog over på et slags stadion. På det stadion (meget mindre) var der konkurrence om hvilken skole der kunne være bedste hooligans. Så der var røg i skolernes farver, fyrværkeri, og sang over alt, da alle gymnasier i byen var samlet! Samtidigt havde vi også byens miss-konkurrence, altså hvem der skulle repræsentere byen. Og min klasse kammerat vandt, hvilket vil sige at vores klasse var helt oppe og køre, og fejrede hende hele aften! Denne dag var helt klart en af de bedste dage hidtil! 

Det sidste billede er jerome, tarynn og mig.

Den samme uge var afslappende, da vi havde oplympiade, som os udvekslingstudenter ikke kunne deltage i så vi kiggede på eller var sammen. Der var bl.a. Atletik, håndbold og fodbold. 

Jeg er også begyndt til spansk undervisning, dog vil jeg sige at læren tror vi kan lidt mere end vi rent faktisk kan, hun har sprunget det stadie over hvor vi lærer det grundlæggende grammatik... Så det er lidt svært at hænge med, men hun ved sikkert hvad hun gør! Men med spansk klassen var vi til kæmpe bogudstiling med bøger på spansk. Og derefter en opera/teater/danse forestilling. Specielt kan jeg sige jer.

I skolen havde vi også fredag, ungdommens dag, det vil sige der var en masse fokus på os unge. (Mere end normalt, hvilket vil sige rigtig meget!) og der blev købt en hel del mad og kage ind til os der kl 9 om morgen. Vil nok også lave et indlæg om maden her, senere! 

Det sidste billede er hvad de kalder en hamburgeresa her. Med en slags wienersnitzel i.

Lørdag var jeg til familie fødselsdag hos min fætter i familiens sommerhus der ude hvor kragerne vender hvilket de gør en del her i paraguay... Familien er fantastisk! De er søde, åbne og ikke mindst ualmindeligt sjove! Kan ikke andet end at holde af dem. Og aften bød på kage, karaoke, mig synge happy birthday (ikke kønt kan jeg sige) og en hel del mad! Og til sidst valgte en fra familien også at tegne mig, dog sjovt bare fordi jeg er hvid, har jeg ualmindeligt gult hår, og helt blå øjne. 

Det var alt for denne gang! I øjeblikket prøver os udvekslingsstudenter at få lov at tage til festival, det håber jeg virkelig lykkes! Og på lørdag har vi fest med Rotaract og rotex, med mexicansk tema!

- peter