Mé Casa

Nu har jeg altså været i mere end en måned i dette land. Og altså også mere end en måned i mit hus og hos min Familie her. Familien og huset er den største del af min hverdag her, så derfor er det også noget jeg gerne vil dele med andre!

Hvis vi starter med de fysiske rammer; jeg bor i et hus. Alle her bor i hus, dog vil jeg mene at mit er større end gennemsnittet her. Jeg bor i stue etagen, og ovenpå bor mine værts forældre. Jeg har mit eget badeværelse, hvilket er meget normalt at udvekslingstudenter her har. Det viser også den gæstfrihed de har her i Sydamerika. Udenfor har vi en stor overdækket terrasse, med et langt spisebord, som er der hvor vi spiser ”Asado”, hvér søndag, som er den familie barbecue jeg har snakket om tidligere. Haven synes jeg er meget smuk, da den er så frodig og grøn. Og det gør det hele bedre med palmer! Huset er omringet af et stort hegn, der holder kriminelle ude, plus om natten er der en vagt der går frem og tilbage udenfor, så føler mig temmelig sikker.

Vi har også en schæferhund der gør det mere sikkert, da den om dagen bliver holdt i en indhegning da den bider folk, fordi den er en meget bange hund. Men det vender min familie til noget godt og slipper den altså løs om natten, som en slags vagthund. Så er der også en mindre farlig hund, Roci, Energisk lille fyr. Og så sidst men ikke mindst, vores skildpadde.

Mine værtsforældre hedder Graciela og Oscar, og er faktisk mine ”værtsbedsteforældre”, da den de har sendt afsted faktisk er deres barnebarn, men han bor normalt her i huset. Ved ikke helt hvorfor, det virker som et ømt punkt i familien, som jeg vil snakke med dem om når jeg har et større ordforråd. Men mine værtsforældre har været sammen i mindst 20-30 år, og jeg har aldrig set et par der holder så meget af hinanden, også selvom de har boet sammen i så lang tid. De har virkelig været et ”perfect match”, og der strømmer en masse naturlig kærlighed ud fra dem, det er så skønt at se!

Jeg er faldet helt til i min familie. Føler mig faktisk hjemme her. Måske fordi jeg bliver forkælet en del? Hvilket er ret normalt at børn her gør. Hvis jeg er sulten står min værtsmor på hovedet for mig for at gøre mig tilfreds, hvor jeg egentlig bare kan gøre det selv, dog er jeg begyndt at få lov til at lave mere selv. Det faktum at vi har en ”maid” eller en slags stuepige, der laver mad og rydder totalt op på mit værelse, gør dog ikke min selvstændighed omkring det huslige bedre. Det er dog ikke tosset med en der laver mad og rydder op, mm. Haha.

Hver dag bruger jeg meget tid med min værtsmor, da hun ikke arbejder, så jeg spiser frokost med hende, plus at hun er den der kører mig rundt til diverse ting i byen (her bliver man kørt til alt). Og det at hun er så åben og kærlig, gør at jeg allerede har et godt forhold til hende! Har også et godt forhold til min værtsfar, dog arbejder han de fleste dage, og om aften har jeg oftest planer, så jeg ser ikke lige så meget til ham.

Well, det blev et langt indlæg, håber ikke det kedede jer!

-Peter 

Og så lidt billeder af blomster til de gamle.

Den lille energiske fyr

Vores skildpadde

Lidt af haven

Lidt mere have

Vagthund

Palme i have

Have kunst

Mere have

First Camp

Så er jeg hjemme igen efter 3 dage i et sted langt ude på landet, (hvilket ikke er så svært at finde her) 3 dage på camp, med 80 fantastiske udvekslingsstudenter, og med  masser Sydamerikanere, der fik sat en fest igang.

Vi startede med at tage afsted fredag kl 2 om natten, hvilket gjorde os alle pænt trætte, men vi havde alligevel sjov i bussen, så det var fint nok. Så mødtes vi med mange andre studenter i Asuncion (Paraguays hovedstad) og kørte ud til hotellet vi skulle bo på. Hotellet var meget som at være i en dansk feriekoloni, med køjesenge og sådan noget. Omkring hotellet var det ekstrem frodig natur, og en del insekter..Jeg så bl.a.  ildfluer for første gang, hahaha.
Den første dag lavede vi nogle lege, som var lidt svære at følge med i, men som dem der havde planlagt det også sagde, var det første gang de havde planlagt en camp i distriktet, så det var forståeligt.
Dag to lavede til gengæld nogle helt vildt fede lege, med vand, farve og meget mere! Derefter blev der taget selfies overalt, da vi så helt kvæstet ud.

En af legene.

En af legene dag 2,

#selfietime

Et af de mange gruppe fotos

Mit hold fremlægger omkring vores planche, der skulle indholde vores gruppe navn. Mit Hold var grøn, og navnet var "%0 shades of verde(grøn)" :)

En flok trætte unge i Oviedo

flere trætte

Best

Flag overalt

Selfietime igen igen igen igen

Det var et lille kort indlæg, omkring campen!

-Peter!
  

En hverdag begynder

2 uger har jeg nu været i dette mærkelige men skønne land. Et land med meget skiftende klima i vinter ugerne. Landet med de nysgerrige mennesker. Landet der generelt bare er så meget mere anderledes en Danmark.

Endnu en uge er gået, og denne er gået utroligt hurtigt, hvilket bok betyder at jeg er ved at finde en rutine i hverdagen! Denne uge startede dog dårligt. Det dårlige startede faktisk allerede fredag, da vi skulle til Rotary møde. Bilerne her kører på meget ujævne veje, hvilket vil sige at de bliver slidte. Da vi bakkede ud af indkørslen faldt stangen, der drejer hjulene, af hvilket gjorde at vi ikke kunne køre. I denne by kan man ikke leve uden bil, så det har været et problem med en hel uge uden bil, som vi får tilbage "mañana", hvilket de har sagt hele ugen. Coronel Oviedo ligger omkring én hovedvej, så byen er meget lang, og vi bor i den ene ende, og skolen og mine venner bor i den anden, så bil skal vi bruge her.
Sidste weekend startede et andet problem også, nemlig intet vand. Flere 1000 mennesker i byen havde intet vand, så vi måtte bruge spande til at gå i bad, og drikke meget sodavand istedet. Og hvis der er noget de hader her, så er det hvis de mangler noget, så disse to problemer, var meget store i deres øjne.

Det er altså besværligt...

I øjeblikket er der også "miss contest" i coronel Oviedo. Det er en konkurrence på alle skoler, hvor de kårer de "smukkeste" piger. Dog er de smukke piger her for generte til at stille op, så de er egentlig bare en flok smilende piger med unaturligt meget make up...(håber ikke de forstår dette) det kan man se da, til hverdag i skolen, må de ikke have make up på. Men ihvertfald så kårer hver skole hver deres miss, og så til sidst stiller alle vinderne op til den store miss konkurrence i byen, så det er rimeligt vigtigt her. Det er også meget anderledes end hvis det var i Danmark, da her råber de pigernes vægt op, samt talje-, bryst- og hoftemål op foran publikum, det lyder ikke særligt skandinavisk :-) 

Miss SanRo

Jeg er også begyndt at forstå spansk lidt nu. Jeg forstår hvad andres samtaler handler om nu, hvilket jeg er ret glad for, dog bliver jeg meget hurtigt forvirret når andre snakker til mig, og så bliver de lidt små mobsede. Men jeg prøver så godt jeg kan, det jo vigtigt. Og her i paraguay, er den spanske en helt del anderledes en spansk i Spanien, så nogle vigtige spanske ord bruger de ikke engang i paraguay og latin Amerika. 

Billeder fra ugen der gik: 

Frø, i natten

En typisk vej her

Pizza her, de helt oppe og køre over det?

Coronel Oviedo Katedral 

Min computer er gået i stykker, så der ske at være nogle fejl, da dette er skrevet på mobilen. Ellers vil jeg gerne fortælle jer om min familie, men jeg vil gerne dedikere et helt indlæg til dem og deres hjem! 

-Peter

Dirección

Her er min adresse, som jeg lovede nogen af jer.
Evt. send noget mere lakrids, da det mangles!

Oscar Segovia Baranda co/ Peter Borring
Lidia Paralta de Benitez 200, entre Jovenes por la democracia
Coronel Oviedo, Caaguazu, 3300
Paraguay 

- Peter

En uge væk hjemmefra

Så er det en uge siden jeg stod i kastrup lufthavn, og tog afsked med familie og venner.
 En uge siden jeg rejste med alle de andre Rotary udvekslings studenter til Buenos Aires, og selv endte her i Coronel Oviedo, i Paraguay. Det var en uge med fart på, og masser at lave, og den har altså set sådan her ud:

Da vi kom hjem fra lufthavnen den første dag, kunne jeg mærke trætheden ramme mig, meget kraftigt. Men skulle jo, selvfølgelig, "snakke" med min nye værts familie. Snakke spansk kan jeg jo ikke ikke rigtigt endnu, og kunne i ihvertfald ikke der, men nu er jeg dog begyndt at forstå hvad forskellige samtaler handler om, så det er jo en forbedring.
Dagen efter tog jeg over på min skole, og så min klasse vinde en danse konkurrence, hvor jeg derefter tog med min klasse (inkl. en  belgisk student fra min klasse) hjem til en og havde danse undervisning, som vi har hver uge. De går meget op i dansen her, og specielt drengene. Hvis det var i Danmark, ville nogle drenge nok ikke engang møde op, hvor her er det drengene der står forrest, og pigerne springer nogen af dansene over.

Man kan fornemme min klasse på scenen, da de vinder prisen.

Og her er der dans, hvor ikke en eneste pige ville være med.

Lørdagen var jeg en hel del sammen med den belgiske udvekslingstudent, da vi skulle have skrabet tøj sammen til mig, om aften.  Om aften skulle vi nemlig til 15 års fødselsdag eller "Quince" som det hedder. Vi kendte dog ikke pigen, udover hun går i vores skole.

"Quince" er altid en piges 15 års fødselsdag, som er meget vigtig her, da så vidt jeg forstod, er der hvor piger bliver myndige. Pigen der har fødselsdag ser ud som en brud, og danser vals med sin far. Derefter er der fri bar for alle de små 14-15 årige, og de holder ikke igen. 

Men til denne fødseldag, skal man altså være meget velpåklædt, og hvad jeg havde med hjemmefra, blev ikke godkendt af min værtsmor, så jeg måtte ud og låne. Vi tog dog tidligt hjem, da festen var ret kedelig for os, da ingen kunne engelsk, og vi (specielt ikke mig) ikke kan godt spansk. Dog mødte jeg tre unge der alle tre havde været i danmark og derfor snakkede flydende dansk.

Belgier, Tysker (som også var med til "Quince") og Dansker

Søndag havde vi familie frokost, der altid er om Søndagen, da familien her er meget vigtig. Kan ikke lige stave navnet, men det er hvor man griller kød og pølser, og laver noget lækkert tilbehør, og spiser sammen med sin familie. Familien her kommer altid i første række kan jeg allerede godt mærke.
 Og det kommer nok ikke som en overraskelse, men kødet her er ret så godt...

Om aften tog vi til fødselsdag hos min Værtsfars søns søn, som vi også skulle forberede til efter familiefrokosten.

Fint pyntet kage bord, til den 12 årige fødselar.

Den noget specielle grill de bruger til søndagsmiddagerne

Mandag var så den store dag. Den dag hvor skolen startede. Det var nyt, og meget anderledes!
I skolen laver de ingenting. Engelsk læren forstod mig ikke da jeg præsenterede mig. I de andre fag, hyggesnakker læren bare med eleverne, eller sidder med sin mobil. Og når jeg intet forstår, så gør det ikke det hele sjovere. Dog, som sagt, går der en udvekslingstudent i min klasse, som jeg har en del sjov med, og inden længe kommer der også en fra USA.
Må sige at det er helt vildt fedt at have en der rent faktisk kan forstå mig når jeg snakker. Den Belgiske udvekslingsstudent, kan engelsk og spansk, og oversætter derfor for mig! Når ingen i min klasse kan engelsk, ligeså godt som os i Danmark, så er det godt at have nogen at snakke med. Ville nok have følt mig endnu mere malplaceret hvis ingen overhovedet kunne engelsk.

Man fornemmer mine flotte sko og bukser

Den lille fodboldbane, bliver brugt som eksamensplads.
"Stop peter, man må ikke tage billeder af lærene" - sagde klassen 

Så det var hvordan min første uge her i Paraguay var, og må sige at det er hårdt at ingen spansk kunne forstå eller snakke, men jeg har indtil videre godt nok haft nogle fede dage, og som sagt allerede lært en del!

- Peter

Afrejse part 2

link: https://www.youtube.com/watch?v=AXt0sXz0Pr8

Film fra afrejsen
- Peter

Afrejse m.m.

Så kom det. Den dag jeg havde ventet spændt på i meget lang tid. Dagen for min afrejse mod Paraguay! Det har nok været et af de knap 3 sjoveste, spændende, mest udfordrende og skræmmende døgn i mit liv indtil videre!

Vi startede med at sige farvel til alle i lufthavnen og gå direkte mod gaten hvor flyet ventede. Vi satte os i flyet, og så fik vi så at vide at vi skulle sidde der i mindst en time. hvorfor så det? ja.. tæt på Frankfurt lufthavn, som vi skulle flyve til, havde de fundet en gammel bombe fra anden verdenskrig, som de selvfølgelig ville fjerne. Derfor lukkede de lufthavnen ned, hvilket vil sige at rimelig mange fly bliver forsinket. Så derfor ventede vi i flyet. Dog tænkte vi at det videregående fly i Frankfurt også var forsinket....

Det klassiske billede

Og vi venter

Da vi ankom til Frankfurt lufthavn, kunne vi så ikke nå det fly vi oprindeligt skulle med mod Buenos Aires, så vores rejseleder gjorde hvad han kunne, selvom der kun går ét fly til Buenos Aires hver dag, Så endte  vi alligevel med at blive kørt ud til et hotel for at overnatte. De fleste af os var temmelig utilfredse med dette, da vi havde oplevet en så fed stemnning på det første fly, og alle var fyldte med "rejsegejst", som så forsvandt lidt, da vi skulle overnatte. Men så fik vi den oplevelse med. ;-)

Dagen efter skulle vi vente til 22 med at komme afsted, hvilket også vil sige at vi var nød til at blive i lufthavnen. Det var overraskende nok ikke kedeligt, da vi hele tiden fandt på nye og sjove ting, så det var egentlig en god ventetid. Flyturen tog 14 timer, og jeg fik ikke sovet særligt meget, så det var en hård omgang egentlig.

Pigerne slog sig ned midt i lufthavnen, og så film, i rastløshed.

Dannebrog indviges i Frankfurt

Det fløj vi jo så med?

Stewarden var hurtig og tog et smukt billede på vej i flyet... 

rute

Så kom vi videre med flyet til Buenos Aires, hvor fire af os drenge, vi skulle videre til Asuncion i Paraguay. Der var ingen problem, med den flight. I ankomsthallen, ventede vores familier med store flag, og hjemmelavede plakater, og var meget begejstrede for at se os. Vi kørte så hjem i 2,5 time, som gik meget hurtigt, da en belgisk udvekslingstudent var med os, og derfor hjalp samtalen igang, som en tolk.

Så nu er jeg ankommet til landet med 30 grader om vinteren, landet uden brug af sikkerheds sele, landet med konstant spisning af mad, landet med hunde, køer og heste over alt, m.m.

Mig, mé mama, Belgisk student, mé papa

Langt indlæg, men nogen skal jo have alt det at vide.

 Jeg filmede også en del af rejsen, den kommer dog senere.

-Peter